Skip to main content

Dybbroe / Kullberg / Wiak - Vægtløs. Sax, cello og dans i ny trio.

Lørdag d. 26/7. 2025 kl. 19.30 på Grobund
jakob Kullberg maria dybbroe

Lad dig rive med, når celloens og saxofonens varme toner fletter sig sammen med svævende dansetrin i sommeraftenen.

Oplev en drømmende koncert med musik og dans på Grobund, en tidligere fabrik i et naturskønt område ved Ebeltoft, som  nu rummer et nytænkende arbejds- og levefællesskab.

Jakob Kullberg er en alsidig kunstner med rødder på Mols, som i år har fundet sammen i en trio med den spændende saxofonist Marie Dybbroe og en moderne danser af en helt særlig kaliber, Dominika Wiak fra Polen.

Saxofonisten Maria Dybbroe og cellisten Jakob Kullberg begyndte i 2024 et kreativt samarbejde i forbindelse med en frit improviseret indspilningssession.

Nu har de to musikere udfordret hinanden, og komponerer til denne koncert begge et værk med overskriften "Vægtløs".

Koncerten vil bestå af disse gennemkomponerede satser sat i relief af frit improviseret musik.

De to musikere har inviteret den polske danser og koreograf Dominika Wiak med i denne unikke trio. Hun laver sin egen fortolkning af begrebet vægtløshed med udgangspunkt i Kullberg og Dybbroes musik.

Alle tre kombinerer det planlagte med spontan og improviseret udfoldelse i nuet.

Velkommen til en varm og kreativ koncertoplevelse i de afsalppede rammer på Grobund.

Gå ikke glip af den lækre stenovnsbagte pizza fra Chris før koncerten.

Kl. 18 Pizzabuffé (tilkøb)

Kl 19.30 Koncert med pause

Baren er åben

Billetter:

Koncertbillet 175 kr. inkl. champagne 

Tilkøb Pizzabuffe til 145 fra Chris Pizza (lokal stenovnsbagt) fra 18

Baren er åben

I alt 320 kr. for både spise og koncertbillet